
Foto: Shutterstock
FC Barcelona er blevet tilbudt at hente Neymar retur, men cheftræner Xavi skulle være afvisende, da han ønsker at bevare atmosfæren i klubben.
31-årige Neymar er efter sigende en spiller, som Paris Saint-Germain er mere end villige til at skille sig af med.
Den løntunge superstjerne er tidligere blevet rygtet til klubber som Chelsea og Manchester United, og nu er han blevet tilbudt til FC Barcelona.
Ifølge Mundo Deportivo er Barca blevet tilbudt at hente kantspilleren retur, men det ønsker cheftræner Xavi ikke.
Xavi vil gerne undgå at ødelægge den velkendte og familiære stemning i truppen, og derfor er han afvisende overfor at hente Neymar.
Derfor tyder det altså ikke på, at den brasilianske landsholdsstjerne kommer tilbage til den catalanske storklub.
Neymar står alt i alt noteret for 173 kampe for PSG, hvor han har kvitteret med 118 kasser og 77 assists.
Hans nuværende kontrakt med klubben udløber i 2025.