Avis: FC Barcelona ønsker at beholde lejesvend

0
Avis: FC Barcelona ønsker at beholde lejesvend

Foto: Shutterstock

FC Barcelona ønsker angiveligt at forlænge lejeaftalen med Luuk de Jong, men Sevilla ser helst, at Xavi og co. køber angriberen. Det skriver Sport.

Sidste sommer var FC Barcelona på rov i Sevilla, hvor man valgte at leje den hollandske angriber Luuk de Jong for hele denne sæson.

Og cheftræner Xavi har været så tilfreds med den 31-årige Sevilla-lejesvend, at han nu ønsker at forlænge lejeaftalen.

Det skriver den spanske avis Sport, som dog også melder, at det ikke nødvendigvis bliver let for Barca at forlænge lejekontraken.

Sevilla skulle således være mest interesseret i at sælge den rutinerede hollænder, som har kontrakt frem til sommeren 2023 i det sydspanske.

Barca kan dermed blive nødt til at punge ud, hvis de ønsker at fortsætte med den tidligere Newcastle-spiller i truppen.

Luuk de Jong har samlet set optrådt 23 gange for FC Barcelona siden skiftet i sommer, og han har nettet syv gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE