
Foto: Dejan Obretkovic
Danskerklubben Brentford har vist interesse for FC Københavns angrebsprofil Jonas Wind.
Hele to gange har Premier League-oprykkerne budt på Wind, men ifølge B.T.’s oplysninger, så er buddene prompte blevet afvist, da de var for lave.
Avisen skriver, at det første bud lød på omkring 45 millioner kroner, mens det andet lød på godt 48 millioner kroner.
Ifølge avisen, så skulle FCK kræve minimum det dobbelte for den danske landsholdsangriber, der også var med til sommerens EM-slutrunde.