
Foto: Fodbold-transfers.dk
Brøndby IF vandt kampen om Olti Hysenis underskrift, og det viser sig nu at underskriften var særdeles eftertragtet.
Venstrekanten blev købt hos ligarivalerne Sønderjyske.
Ifølge B.T.s oplysninger, så lød transfersummen på 20 millioner kroner, mens beløbet med bonusser kunne stige til 24 millioner kroner.
Hyseni fortæller til et fan-event hos mediet 3Point.dk, at han afviste både FC København og FC Midtjylland.
“Jeg afviste FC Midtjylland og FCK,” fortæller Olti Hyseni med et smøret smil til eventet. Det fremgår af en video, som 3Point.dk har delt på Instagram.
19-årige Hyseni har hidtil spillet fem kampe og scoret to mål for BIF.
Han har skrevet kontrakt frem til sommeren 2031 med klubben.