FC København er tæt på at hente den svenske forsvarer, Per Nilsson. Det skriver Expressen. Det ventes, at han vil få en treårig kontrakt.
FC København har allerede forstærket sig med målmanden Stephan Andersen samt offensivspilleren Franco Mussis.
Nu er FCK tæt på at forstærke sig i endnu en kæde, nemlig i forsvaret.
Ifølge svenske Expressen er københavnerne kun detaljer fra at hente den 31-årige stopper, Per Nilsson, som har været i FC Nürnberg i de sidste fire sæsoner.
Avisen skriver, at Nilsson sandsynligvis vil tegne en treårig aftale.
Nilsson er noteret for 16 landskampe for Sverige, mens han i denne sæson har spillet 20 Bundesliga-kampe for Nürnberg.
Tidligere har han repræsenteret Hoffenheim, Odd, AIK, Sundsvall og Timrå.