Ifølge Sunnmørsposten er repræsentanter fra FC København rejst til Norge for at forhandle om et køb af Aalesunds marokkanske topscorer, Abderrazak Hamed-Allah.
Den norske avis, Sunnmørsposten, afslørede tirsdag FC Købehavns konkrete interessere i marokkanske Abderrazak Hamed-Allah, der spiller i norske Aalesund.
Nu fortæller avisen så, at FCK har intensiveret jagten på Hamed-Allah. De har således sendt en delegation til Norge for at forhandle en pris på frontløberen i hus.
Og Aalesunds sportsdirektør, Henrik Hoff, bekræfter over for den norske avis, at klubben har modtaget et bud.
“Som jeg tidligere har sagt, har vi modtaget bud på nogen af vores spillere. Men hvem eller hvad buddet går ud på, hverken kan eller vil jeg sige noget om,” siger Henrik Hoff til Sunnmørsposten.
Abderrazak Hamed-Allah har spillet en fornem sæson for Aaleslund, hvor han med 15 mål i 27 kampe blev klubbens topscorer – den anden mest scorende i hele Tippeligaen. Herfor har klubben heller ikke endnu besluttet, om man ønsker at slippe en så stor profil allerede nu.
“Der har været stor interesse for vores angribere gennem et stykke tid. Jeg er lidt bekymret for, om der kan komme et bud, som det vil være vanskeligt at sige nej til, men vi kommer til at lave en helhedsvurdering. Vi må vurdere, om det er det rigtige tidspunkt at sælge på, eller om det er bedre at vente til næste år,” slutter sportsdirektør, Henrik Hoff.
Aaleslund forlanger ifølge avisen 30 mio. kroner for Abderrazak Hamed-Allah, der blev hentet til Norge umiddelbart før sidste sæson for omtrent 7,5 mio. kroner. Hans kontrakt med den norske klub udløber i 2016.