Hvis man skal tro BT, er Jonas Lössl tæt på at skifte FC Midtjylland ud med en fransk klub.
Jonas Lössl ser ikke ud til at være FC Midtjylland-spiller, når Superligaen sparkes op igen i juli måned.
For ifølge BT ligger de midtjyske ulve i seriøse forhandlinger med en fransk klub, og de er så tæt på at nå til enighed om en pris, at den 25-årige målmand har fået lov til at forhandle sine personlige krav i hus med klubben.
FC Midtjylland har allerede meldt ud, at der kan komme til at ske en stor udskiftning i truppen hen over sommeren.