
Foto: Shutterstock
Den engelske storklub, Manchester United, har i sinde at forstærke Ruben Amorims mandskab og i den sammenhæng kigger De Røde Djævle på at hente franskmændene, Jean-Philippe Mateta og Jeremy Jacquet.
28-årige Jean-Philippe Mateta har været en særdeles fremragende profil for Crystal Palace det seneste års tid, og står noteret for otte mål i denne sæson.
Kigger man mod Frankrig har den 20-årige Jeremy Jacquet også præsteret godt, hvor han står noteret for 15 kampe for Ligue 1-klubben, Stade Rennais.
Fremtiden for de to franskmænd kan dog snart ligge hos en endnu større adresse i europæisk fodbold.
Det skriver mediet, Sky Sports.
For mediet nævner, at Manchester United er ude med snøren efter både Mateta og Jacquet, som man vil hente ind denne januar.
Mateta står noteret for tre A-landskampe for Frankrig, hvori han har scoret to gange – mens Jacquet har fem U21-landskampe på CV’et.
Matetas kontrakt med Crystal Palace udløber i sommeren 2027, mens Jacquets kontraktudløb med Rennais er i sommeren 2029.