Borussia Mönchengladbach vil gøre danske Andreas Christensen til klubbens dyreste indkøb nogensinde, skriver Sport Bild.
Borussia Mönchengladbach lejede i sommer Andreas Christensen i Chelsea, og danskeren kvitterede for tilliden fra første minut.
Tyskerne er ifølge Sport Bild så glade for den 19-årige forsvarsspiller, at de nu skulle være klar til at veksle den toårige lejeaftale til en permanent kontrakt.
Avisen skriver, at Gladbach overvejer at tilbyde Chelsea op imod 110 millioner kroner for AC, der dermed vil blive Bundesliga-klubbens dyreste indkøb nogensinde.
Samtidig mener Bild at vide, at Chelsea skal betale Borussia Mönchengladbach, hvis de vil hente Andreas Christensen hjem før tid.