Josep Guardiola skal erstatte Sir Alex Ferguson i Manchester United. Sådan skriver den spanske avis Mundo Deportivo.
Den tidligere FC Barcelona-cheftræner Josep Guardiola, som for tiden holder et sabbatår, skulle efter sigende være mødt med Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson.
Mødet skulle angiveligt have været hemmeligt, og det blev afholdt i New York i forbindelse med et UEFA-toptrænermøde.
Den spanske avis Mundo Deportivo skriver, at Sir Alex Ferguson benytter landsholdspausen til at overtale Guardiola til at overtage tøjlerne i United.
Den legendariske skotte ønsker efter sigende, at Guardiola overtager hans manager-sæde efter indeværende sæson.
Pep Guardiola skulle angiveligt have valgt at bosætte sig i New York midlertidigt, således, at han kan forbedre sit engelske.
Avisen skriver endvidere, at Guardiola ville passe godt til Manchester United, fordi klubben praktiserer samme type fodbold som FC Barcelona.
Foruden Manchester United har Guardiola også været kædet sammen med en anden Premier League-klub, nemlig Chelsea FC.
Læs også denne artikel fra april måned 2012: Analyse: Derfor bliver Guardiola manager i Manchester United