
Foto: Shutterstock
Manchester City-manager Pep Guardiola er på jagt efter forstærkning til midtbanen, og her er FC Barcelona-profilen Frenkie de Jong et transfermål.
Onsdag aften røg Premier League-topklubben Manchester City ud af Champions League, da de tabte til Real Madrid med 3-1 efter et kollaps i de sidste minutter.
Pep Guardiola har derfor fortsat ikke vundet det prestigefyldte trofæ med City, og det kalder på forstærkning til truppen.
Ifølge den engelske avis Daily Mail er Guardiola på udkig efter oprustning til den centrale midtbane, og det vil man hente i FC Barcelona.
Her skulle den spanske manager have rettet kikkerten mod 24-årige Frenkie de Jong, som også tidligere har været rygtet til Etihad.
Midtbanemanden har længe været en bærende spiller i både FC Barcelona og på det hollandske landshold, hvor han debuterede tilbage i 2018.
Frenkie de Jong har en kontrakt med Barca, der løber frem til sommeren 2026.