
Foto: Shutterstock
Den 23-årige hollandske målmand, Robin Roefs, har haft et solidt bundniveau og et højt topniveau i denne sæson for oprykkerne fra Sunderland, og derfor lurer Chelsea og Manchester City på ham.
Han har været en særdeles god profil og en sikker sidste skanse for Sunderland i denne sæson med blot 26 mål indkasseret i 24 kampe.
Siden skiftet fra hollandske NEC Nijmegen til Sunderland i sommers har den 23-årige Robin Roefs præsteret at holde nullet otte gange i Premier League.
Tiden hos The Black Cats kan dog snart være forbi, da et skifte til en større Premier League-klub angiveligt lurer.
Det skriver mediet, Football Insider.
For mediet nævner, at den 23-årige keeper har tiltrukket sig interesse fra både Chelsea og Manchester City, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Sunderland forlanger bud over 50 millioner pund for målmanden, hvilket omtrent svarer til 430 millioner danske kroner.
Roefs kontrakt med Sunderland udløber i sommeren 2030.