Avis: Han bliver ny Chelsea-manager

0

ChelseaChelsea-ledelsen har den nye manager på plads til næste sæson. Det skriver den spanske avis OK Diario.

Chelsea skal som bekendt have en ny manager fra næste sæson, og nu ligger det fast, hvem valget er faldet på.

I hvert fald ifølge den spanske avis OK Diario. Avisen skriver, at Chelseas ledelse har udpeget Atletico Madrids succestræner, Diego Simeone, som den rette mand til posten.

På fire og et halvt år i Atletico, kan Simeone bryste sig af at have vundet mesterskabet, den spanske pokalturnering samt have stået i finalen mod Real Madrid i Champions League, hvor man var et mulehår fra at vinde.

I London-klubben er Guus Hiddink manager sæsonen ud, efter at José Mourinho blev fyret inden jul.

Holdet ligger i skrivende stund på en skuffende 12.-plads i Premier League, men under Hiddink er holdet faktisk ubesejret i ligaen.

Ifølge avisen er Chelsea-ejer Roman Abramovich klar til at fordoble Simeones nuværende Atletico-løn, hvis han takker ja til manager-jobbet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE