Avis: Her er prisskiltet på ombejlede Joachim Andersen

0
Avis: Her er prisskiltet på ombejlede Joachim Andersen

Foto: Shutterstock

Den Lyon-ejede dansker Joachim Andersen har præsteret stærkt for Fulham i denne sæson, og nu sætter Lyon et prisskilt på den ombejlede stopper. 

I den forgangne sommers transfervindue udlejede Ligue 1-klubben Lyon danske Joachim Andersen til Fulham, der gør sig i Premier League.

Her har den 24-årige forsvarsspiller imponeret med en række stærke præstationer, og han har endda været kaptajn i flere kampe.

Det er ikke gået ubemærket hen, og ifølge den engelske avis The Telegraph har danskeren tiltrukket sig interesse fra to storklubber.

Det drejer sig om Arsenal og Manchester United, der begge skulle være interesserede i at hente Andersen permanent til sommer.

Ifølge avisen har Lyon sat et prisskilt på den danske landsholdsspiller, der lyder på 25 millioner pund, hvilket svarer til i omegnen af 215 millioner kroner.

Joachim Andersen har i denne sæson spillet 25 gange for Fulham, hvor det er blevet til en enkelt scoring og en assist fra stopperen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE