
Foto: Shutterstock
Den 21-årige Andrey Santos har været en solid midtbanespiller i Chelsea, men nu lurer et skifte til både Inter og Manchester United, som er ude med snøren efter ham.
Et klubskifte for den 21-årige brasilianer, Andrey Santos, kan muligvis være på trapperne.
For midtbane-spilleren, der har spillet 23 ud af 30 Premier League-kampe for Chelsea i denne sæson, kan nu stå foran et skifte til både Italien og en anden Premier League-klub.
Det skriver den italienske avis, Calciomercato.
Avisen nævner nemlig, at den tekniske midtbane-dynamo har tiltrukket sig interesse fra både Inter og Manchester United, som begge ønsker at skrive kontrakt med ham til sommer.
Der berettes ikke om en pris for brasilianeren, men eftersom spilleren har kontrakt helt frem til sommeren 2030, forventes prisen at være høj.
Inter og Manchester United menes at duellere i kapløbet om Santos, som dog også meldes på radaren i West Ham og Juventus.
Santos har som nævnt kontraktudløb med Chelsea i sommeren 2030.