
Foto: Shutterstock
Den italienske storklub, Inter, har angiveligt i sinde at kigge mod Premier League, hvor man vil forsøge at hente Tottenham-duoen, Guglielmo Vicario og Radu Dragusin, hos Thomas Frank og co. i London.
Den 29-årige italiener, Guglielmo Vicario, har været ganske svingende i sine præstationer i London-klubben, Tottenham.
Samtidig har den 23-årige rumænske midtstopper, Radu Dragusin, ikke været den store succes i Tottenham, hvor det kun er blevet til 37 kampe på knap to år.
Tiden for de to spillere i Tottenham kan dog snart være forbi, da et skifte til Italien angiveligt lurer.
Det skriver den italienske avis, Calciomercato.
For avisen nævner, at både målmanden og midtstopperen hos Tottenham er to centrale transfer-mål for den italienske gigant, Inter.
Konkret berettes der om, at Inter har udset sig Vicario som erstatning for Yann Sommer, mens Dragusin skal dække en plads i midterforsvaret.
Vicario og Dragusin har kontraktudløb med Tottenham i henholdsvis sommeren 2028 og sommeren 2030.