Avis: Inter vil snuppe Chelsea-reserve

0

InterPetr Cech er ikke tilfreds med reservetilværelsen i Chelsea. Nu kan han være på vej til Serie A og Inter Milan.

Thibaut Courtois kom i sommer tilbage til Chelsea efter et lejeophold i Atletico Madrid, og det belgiske stortalent skubbede med det samme Petr Cech ud som reserve.

Det er tjekken, som ellers altid har været en af The Blues’ tro væbnere under José Mourinho, naturligvis ikke tilfreds med, hvorfor han har ytret ønske om at forlade klubben. Og det kan blive en realitet allerede til sommer.

I hvert fald skriver italienske Corriere dello Sport, at Inter skulle være særdeles interesseret i at hente Cech til Serie A i sommerens transfervindue for omtrent 100 millioner kroner.

Milano-klubbens nuværende førstemålmand, Samir Handanovic, har nemlig endnu ikke forlænget sin kontrakt, der ellers står til at udløbe efter denne sæson, og det åbner altså en plads mellem stængerne til den 32-årige tjekke.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE