Den danske avis, BT, skriver i dag, at Jakob Poulsen snart når til enighed med Monaco om at ophæve samarbejdet.
Jakob Poulsen skiftede i 2012 FC Midtjylland ud med franske Monaco, men det blev ikke den eventyrfortælling for midtbanespilleren, som han helt sikkert havde drømt om.
Monaco har store økonomiske muskler, som de gerne spiller med. Derfor er Jakob Poulsen nu – efter klubbens oprykning til Ligue 1 – forsvundet længere og længere væk fra holdets startopstilling, da klubben har hentet det ene store navn til Frankrig efter det andet.
Det er således kun blevet til reserveholds- samt pokalfodbold for Poulsen i denne sæson.
Og nu har 30-årige Poulsen fået nok. BT fortæller herved, at danskeren sammen med sin agent nu forhandler med Monaco om at ophæve samarbejdet, så midtbanespilleren kan skifte klub kvit og frit.
Forhandlingerne handler konkret om at finde et engangsbeløb, som Poulsen skal betale for at blive en fri mand, men med en årsløn på 15 millioner kroner kan det være en udfordring.
Selv har Jakob Poulsen siden afvist over for Tipsbladet, at han forhandler med sin nuværende arbejdsgiver om at rive sin kontrakt i stykker. Dog erkender han, at han snart hellere vil spille fodbold end at se det i fjernsynet.
BT mener også at vide, at FC Midtjylland er klar til at hente deres tidligere midtbaneprofil hjem til klubben, hvis de vel og mærke kan finde økonomien til det.
Jakob Poulsens er bundet til Monaco indtil 2015.