Avis: Jose Mourinho vil have Jannik Vestergaard

0
Avis: Jose Mourinho vil have Jannik Vestergaard

Foto: Shutterstock

Tottenham-manager José Mourinho vil efter sigende gerne bringe danske Jannik Vestergaard til Spurs, hvor landsmanden Pierre-Emile Højbjerg spiller. 

Den danske landsholdsprofil skiftede i den forgangne sommers transfervindue fra Southampton til Tottenham, og nu kan en anden dansker gøre det samme.

I sidste uge meldte den engelske avis Daily Mirror, at London-klubben havde interesse i Jannik Vestergaard, og de rygter bakker danske BT nu op.

Avisen skulle således have en kilde, der kan bakke interessen fra portugisiske Mourinho og resten af Spurs op.

28-årige Jannik Vestergaard har til sommer kun et enkelt år tilbage af sin Southampton-kontrakt, ligesom Højbjerg havde det, da han skiftede.

Den danske midterforsvarer har været en vigtig spiller for Premier League-mandskabet i denne sæson, hvor det er blevet til 21 kampe og tre mål i den bedste engelske række.

Vestergaard har spillet i Southampton siden tilbage i sommeren 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE