
Foto: shutterstock.com
Den 22-årige AC Milan-keeper Gianluigi Donnarumma har kontraktudløb med klubben til sommer, og nu har rivalerne fra Juventus angiveligt givet ham et tilbud.
Gianluigi Donnarumma debuterede i Serie A som bare 16-årig for nogle år siden, og derfor er den nu 22-årige målmand allerede en ganske erfaren herre.
I hele sin seniorkarriere har den italienske landsholdsprofil spillet for AC Milan, men det kapitel kan meget vel være tæt på vejs ende.
Keeperen har kontraktudløb med klubben til sommer, og meget tyder på, at parterne ikke kommer til at forlænge.
Og det kan betyde, at Donnarumma kan blive Juventus-spiller i stedet.
Ifølge avisen Corriere dello Sport har rivalerne tilbudt målmanden en kontrakt, hvor han efter sigende kan sikre sig en årsløn på over 75 millioner kroner.
Det skulle være et noget bedre tilbud end det, stjernekeeperen har fået fra sin nuværende arbejdsgiver, der har tilbudt en årsløn på ca. 60 millioner kroner.