
Foto: shutterstock.com
Juventus vil foretage en udrensning af truppen til sommer, hvor man vil afskibe Adrien Rabiot, Angel Di Maria, Leandro Paredes, Juan Cuadrado og Alex Sandro.
Storklubben Juventus har gang i en forfærdelig sæson, hvor man blandt andet har fået fratrukket 15 point efter en sag om værdisætning af spillere.
Derfor vil klubben nu foretage en større udrensning af truppen, og der kommer til at ske en større udskiftning til sommer.
Ifølge La Gazzetta dello Sport er planen i Juventus, at Alex Sandro, Adrien Rabiot, Angel Di Maria, Leandro Paredes og Juan Cuadrado skal afskibes.
Der skal ske noget drastisk i den italienske storklub for at komme tilbage på rette kurs, og af den grund vil man altså af med de fem stjerner.
I skrivende stund indtager Juve en 10. plads i Serie A, hvor man blot har vundet to af de seneste fem kampe i ligaen.