
Foto: Shutterstock
Den italienske storklub, Juventus, lurer på at hente to store profiler i den engelske Premier League til sommer, hvor Bernardo Silva og Alisson Becker er på ønskelisten.
Et klubskifte for både den 31-årige portugiser, Bernardo Silva, og den 33-årige brasilianer, Alisson Becker, kan muligvis være på trapperne.
For de to Premier League-profiler er kraftigt rygtet til den italienske Serie A, hvor Juventus lurer på at hente duoen.
Det skriver den italienske avis, Corriere Dello Sport.
Avisen nævner nemlig, at denne Premier League-duo er et led i Juventus’ planer om at styrke truppen til sommerens transfervindue.
Bernardo Silva har officielt meldt ud, at han efter knap ni år i Manchester City, forlader Premier League til sommer.
Alisson derimod har ikke meldt noget konkret ud om sin fremtid, men meget kan også tyde på et retur tilbage til Serie A.
Bernardo Silvas kontrakt med Manchester City udløber til sommer, mens Alisson i Liverpool først har udløb i sommeren 2027.