Avis: Kæmpe lønforhøjelse til Christian Eriksen i Spurs

0

Christian EriksenHvis Christian Eriksen sætter sin underskrift på en ny Tottenham-kontrakt, kan han se frem til en klækkelig lønforhøjelse. Se danskerens nye årsløn her:

Danske Christian Eriksen har imponeret alt og alle i Premier League i denne sæson, hvor han med flere kampafgørende aktioner er blandt grundene til Tottenhams kurs mod Champions League-pladserne.

Det har London-klubben nu tænkt sig at belønne danskeren for, hvorfor de har linet en ny kontrakt op for snuden af Eriksen. En kontrakt, der indeholder en klækkelig lønforhøjelse til Middelfart-knægten.

Hvis man skal tro Ekstra Bladet, har 22-årige Christian Eriksen i sin nuværende kontrakt en årsløn på 18 millioner kroner, men den vil blive skudt i vejret med hele 12 millioner kroner, hvis han accepterer Tottenhams tilbud.

Således kan den danske landsholdsspiller se frem til at tjene hele 30 millioner kroner om året, hvis han binder sig yderligere til White Hart Lane end til 2018, hvor hans aktuelle aftale står til at udløbe.

Christian Eriksen har lavet 9 mål for Spurs i denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE