Leicester City er på jagt efter en permanent manager, efter at de fyrede Craig Shakespeare. Carlo Ancelotti bringes i spil.
Leicester valgte i tirsdags at fyre manager Craig Shakespeare, på trods af, at han efter sidste sæson skrev under på en permanent kontrakt med klubben.
Derfor er klubbens ledelse nu på jagt efter en permanent erstatning, og her er Carlo Ancelotti blandt emnerne. Det skriver The Times.
Ifølge avisen så er Ancelotti på ønskelisten, men over ham skulle Burnleys manager Sean Dyche angiveligt være.
Dog skulle det være en showstopper for Leicester, at Burnley kræver en kompensation på omkring 21 millioner kroner, hvis Leicester vil købe ham fri af kontrakten.