Avis: Leicester vil have engelsk PL-midtstopper

0
Avis: Leicester vil have engelsk PL-midtstopper

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben Leicester vil angiveligt hente Burnleys James Tarkowski i den kommende sommers transfervindue. Det melder engelske Mirror. 

Leicester har haft forsvarsprofilen Caglar Soyuncu skadet i store dele af denne sæson, og i hans sted har unge Wesley Fofana spillet.

Den 20-årige franskmand har gjort det glimerende, men Leicester skulle efter sigende alligevel være ude efter defensiv forstærkning.

Ifølge engelske Mirror er man nemlig ude efter Burnley-profilen James Tarkowski, der er gået ind i de sidste 18 måneder af sin kontrakt.

Den 28-årige englænder har længe præsteret stærkt og kontinuerligt under manager Sean Dyche, og nu rygtes han altså væk fra Burnley.

Tarkowski fik debut for det engelske landshold tilbage i marts 2018, men han nåede kun at spille to kampe i alt.

I denne sæson har stopperen spillet 19 kampe i alle turneringer, hvor det dog ikke er blevet til hverken mål eller assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE