Liverpool FC er klar til at forbedre Marc-Andre Ter Stegens nuværende løn i FC Barcelona. De vil fordoble hans løn, hvis han skriver med dem.
FC Barcelona hentede den talentfulde målmand, Marc-Andre Ter Stegen, i tyske Borussia Mönchengladbach i sommeren 2014.
Siden da har det dog været småt med spilletid for keeperen, eftersom han kun har stået i Copa del Rey og Champions League.
Nu forlyder på det rygtebørsen, at Ter Stegen vil skifte klub for at få fast spilletid.
Ifølge den spanske avis Sport, så er Liverpool FC og Manchester City inde i billedet, når det kommer til bejlere.
Begge klubber skulle være indstillet på at fordoble hans nuværende løn i Barca, hvis han skriver med én af dem.
FC Barcelona har dog ingen grund til at sælge på nuværende tidspunkt, og hvis tyskeren skal erhverves udenom Barca, så skal hans frikøbsklausul på 80 millioner euro matches.
Det betyder, at Ter Stegen selv skal banke på døren hos sportsdirektøren i FC Barcelona, hvis en handel sandsynligvis skal realiseres til sommer.