
Foto: Shutterstock
Liverpool er én af de storklubber, der frem mod sommerens transfervindue lurer på Manchester Uniteds Marcus Rashford. Det melder Manchester Evening News.
Premier League-giganten Liverpool råder over nogle af verdens bedste spillere, og især på de offensive positioner er Jürgen Klopp dækket godt ind.
Imidlertid ønsker The Reds at opruste yderligere, og storklubben har udset sig Marcus Rashford som en mulig forstærkning.
Det skriver lokalavisen Manchester Evening News, som også kan berette, at der er flere bejlere til den 24-årige angriber.
Både Paris Saint-Germain og FC Barcelona skulle således kigge på den engelske landsholdsspiller, som har kontraktudløb med United i sommeren 2023.
Rashford har haft en blandet sæson under henholdsvis Ole Gunnar Solskjær og Ralf Rangnick, hvor han ofte har måttet se til fra bænken.
Englænderen har samlet set optrådt 31 gange for De Røde Djævle i denne sæson, hvor det er blevet til fem mål og to oplæg.