Avis: Liverpool havde Watford-mand over Jota på listen

0
Avis: Liverpool havde Watford-mand over Jota på listen

Foto: Shutterstock

Liverpool hentede i sommerens transfervindue Diogo Jota i Wolverhampton, men klubben havde angiveligt Watford-profilen Ismaila Sarr som Plan A. 

Liverpool-sportsdirektør Michael Edwards kan nærmest kun være tilfreds med indkøbet af Diogo Jota fra Wolves, der allerede nu ligner endnu et stort transferscoop.

Men den formstærke portugiser var ikke Liverpool-bossens foretrukne valg som offensiv forstærkning. Det skriver Daily Mail.

Førsteprioriteten var i stedet Ismaila Sarr fra Premier League-nedrykkerne Watford, som også var omgivet af mange rygter i sommerens løb.

Men i sidste ende var det angiveligt prisen på senegalesiske Sarr, som fik The Reds til at hente Diogo Jota i stedet.

Watford krævede nemlig op mod svimlende £50 millioner for 22-årige Sarr, hvilket svarer til i omegnen af 412 millioner kroner.

I Liverpool valgte man altså at indgå en aftale lydende på £41 millioner med Wolves, hvilket vil sige ca. 338 millioner kroner, og dér var man desuden villige til at splitte betalingen op over længere tid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE