
Foto: Shutterstock
Liverpool er på udkig efter forstærkninger til den centrale del af midtbanen, og nu har man rettet kikkerten mod Chelsea-englænderen Mason Mount.
I skrivende stund er Chelsea-profilen Mason Mount til VM med England, men på klubfronten er hans fremtid på Stamford Bridge usikker.
Midtbanespillerens kontrakt med The Blues udløber således i 2024, og han har allerede afvist et tilbud om forlængelse.
Og nu skriver The Guardian så, at Liverpool viser interesse for at hente den engelske landsholdsspiller.
Ifølge avisen er kommer The Reds dog til at møde konkurrence fra Juventus, der også har rettet fokus mod Mason Mount.
Den 23-årige Chelsea-profil har udover et par lejeophold tilbragt hele sin professionelle karriere i London-klubben, men det kan altså snart få en ende.
I denne sæson har Mount samlet set spillet 21 kampe i den blå trøje, hvor det er blevet til to mål og seks assists.