Avis: Liverpool vil købe Pulisic i januar

0

LiverpoolLiverpool FC forsøgte i sommer at købe Christian Pulisic i Dortmund, men uden succes. Til januar vil Jürgen Klopp forsøge igen.

Liverpool viste stor interesse i Borussia Dortmunds Christian Pulisic, som de også bød på. Men deres bud på 14 millioner pund blev afvist af Jürgen Klopps tidligere klub.

Ifølge avisen Daily Mail har Liverpool dog ikke fået kolde fødder. Til januar vil de gøre et nyt forsøg på at købe den amerikanske offensivspiller.

18-årige Pulisic har spillet på Dortmunds førstehold siden januar 2016, og han har i denne sæson hidtil spillet 12 kampe med to mål og seks assists til følge.

Tidligere har offensivspilleren også repræsenteret Brackley Town og PA Classics, men det var før han i 2015 skiftede til Dortmund, hvorefter han året efter blev rykket op som senior.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE