Avis: Liverpool og United vil have Serge Gnabry

0
Avis: Liverpool og United vil have Serge Gnabry

Foto: Shutterstock

Premier League-storklubberne Liverpool og Manchester United er begge ude efter den tyske Bayern München-stjerne Serge Gnabry. Det skriver Daily Mirror. 

Til sommer går den 26-årige Bayern München-profil Serge Gnabry ind i det sidste år af sin kontrakt med Bundesliga-giganten, og de kan derfor blive nødt til at sælge ham.

Og får Bayern ikke forlænget med den tyske landsholdsspiller, står to engelske storklubber klar til at hente ham.

Den engelske avis Daily Mirror skriver således, at Liverpool og Manchester United er de to helt store bejlere til den lynhurtige kantspiller.

Både United og Liverpool har før været meldt ude efter offensive forstærkninger, og her vil Gnabry være et stærkt kort at have på hånden.

I sin Bayern München-tid har offensivspilleren optrådt 153 gange, hvor han har leveret 59 scoringer og 37 assists.

Tyskeren har været på kontrakt i Bayern siden tilbage i sommeren 2017, da man købte ham i Werder Bremen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE