
Foto: Shutterstock
Den hollandske midtbane-spiller, Ryan Gravenberch, har været en nøglefigur på Arne Slots Liverpool-hold, men nu kan fremtiden for den 23-årige ligge hos den spanske mastodont, Real Madrid.
Han har været en særdeles god profil for Liverpool i denne sæson, men i særdeleshed også i sidste sæson, hvor han for alvor fik sit gennembrud på Anfield.
Siden skiftet fra Bayern München til Liverpool i sommeren 2023 har 23-årige Ryan Gravenberch præsteret at repræsentere The Reds 107 gange.
Tiden i Premier League kan dog snart være forbi, da et skifte til La Liga angiveligt lurer.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
For avisen nævner, at den 23-årige midtbane-dynamo har tiltrukket sig interesse fra selveste Real Madrid, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Real Madrid vil byde hele 120 millioner euro for spilleren, hvilket omtrent svarer til 897 millioner danske kroner.
På det hollandske landshold har Gravenberch 24 kampe på CV’et.
Gravenberchs kontrakt med Liverpool udløber i sommeren 2028.