Liverpool skulle være interesserede i at hente Bolton-angriberen Johan Elmander, der har kontraktudløb til sommer.
Liverpools manager, Roy Hodgson skulle have holdt øje med Johan Elmander, da hans klub, Bolton, lørdag spillede 2-2 med Blackpool, og Hodgson har angiveligt være tilfreds med det han så.
Ifølge Daily Mirror kan den tidligere Brøndby-profil nemlig være på vej til Liverpool allerede til januar. Elmander har kontraktudløb til sommer, og er endnu ikke nået til enighed med Bolton om en ny aftale.
Den engelske avis beretter, at der skulle være flere udenlandske klubber, der følger den svenske angriber tæt, men Liverpool skulle føre kapløbet om at sikre sig Elmanders underskrift.
Johan Elmander har haft sin hidtil bedste sæson i Premier League for Bolton i denne sæson, og stod blandt andet for en assist i kampen mod Blackpool.