Avis: Lyon vil have uønskede Samuel Umtiti

0
Avis: Lyon vil have uønskede Samuel Umtiti

Foto: Shutterstock

Ligue 1-klubben Lyon er efter sigende meget interesserede i at få lukket en handel, der sender FC Barcelona-stopperen Samuel Umtiti til den franske klub. 

Tilbage i sommeren 2016 skiftede den franske landsholdsspiller Samuel Umtiti fra Lyon til FC Barcelona, men det skifte er langt fra gået som håbet for den nu 27-årige stopper.

Skader har således plaget ham i store dele af karrieren, og det betyder, at Barca nu er meget interesserede i at få afskibet franskmanden.

I den forbindelse melder avisen Sport, at Lyon nærmer sig en signing af forsvareren, og at Ligue 1-klubben håber på at få afsluttet handlen inden længe.

Det ville sende Umtiti retur til sin gamle arbejdsgiver, hvor han kan få sin karriere tilbage på det rette spor, efter han har haft en rodet Barcelona-tid.

På fem sæsoner er det samlet blevet til 132 Barca-kampe for midterforsvareren, som har kontrakt med storklubben frem til 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE