
Foto: Shutterstock
Den 25-årige Joshua Zirkzee har været et mindre flop i Manchester United, og derfor lurer et skifte nu til Italien, hvor Juventus gerne vil have fat i den hollandske angriber.
Et klubskifte for den 25-årige hollænder, Joshua Zirkzee, kan muligvis være på trapperne.
For center-forwarden, der i sidste sæson blot scorede to kasser i 24 Premier League-kampe, kan nu stå foran et skifte til Italien.
Det skriver den italienske avis, La Gazetta Dello Sport.
Avisen nævner nemlig, at den store angriber har tilegnet sig konkret interesse fra Juventus, som gerne ser hollænderen vende retur til italiensk fodbold.
Helt konkret berettes der om, at den italienske Serie A-gigant arbejder intensivt på at få en aftale gennemført med Manchester United og Zirkzees bagland.
Den hollandske angriber har en gloværdig fortid i Serie A, hvor han fra sommeren 2022 til sommeren 2024 scorede 14 kasser i Bologna.
Zirkzees kontrakt med Manchester United udløber i sommeren 2029.