
Foto: Shutterstock
Den 29-årige skotte, Scott McTominay, har mildest talt været ganske godt spillende for Serie A-giganten, Napoli, og nu har Manchester United i sinde at hente midtbane-dynamoen tilbage til Old Trafford.
Et klubskifte for den 29-årige Scott McTominay kan muligvis være på trapperne.
For midtbane-spilleren, der har scoret 23 mål i 70 kampe for Napoli, kan nu stå foran et skifte retur til England og Premier League.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
Avisen nævner nemlig, at den 29-årige skotske landsholdsspiller har tiltrukket sig interesse fra sin tidligere arbejdsgiver, Manchester United.
Helt konkret berettes der om, at Napoli forlanger hele 80 millioner euro for spilleren, hvilket omtrent svarer til 598 millioner danske kroner.
Manchester United går benhårdt efter at tilknytte den tidligere akademi-spiller, der var i klubben fra sin spæde ungdom til sommeren 2024.
Napoli meldes at være interesseret i at lade skotten gå for til gengæld at tjene en stor pose penge.
McTominays kontrakt med Napoli udløber i sommeren 2028.