Avis: Manchester City vil sommer-signe to topspillere

0
Avis: Manchester City vil sommer-signe to topspillere

Foto: Shutterstock

Manchester City-manager Pep Guardiola har stjernerne Erling Braut Håland og Romelu Lukaku som transfermål til sommer. Det melder Daily Telegraph. 

Manchester City er kendt for at bruge mange penge i transfervinduerne på at signe nogle af de bedste spillere i Europa, og det kan gentage sig til sommer.

Den engelske avis Daily Telegraph melder således, at Manchester City-manager Pep Guardiola har to topspillere på sin ønskeliste til sommerens transfervindue.

Det drejer sig om den tidligere Manchester United-angriber Romelu Lukaku og Dortmund-stjernen Erling Håland, som er en særdeles eftertragtet spiller.

Begge angriberne har gang i stærke sæsoner i henholdsvis Inter og Dortmund, hvor de er vigtige profiler på de respektive mandskaber.

City-stjernen Sergio Aguero har kontraktudløb til sommer, og det er derfor ikke utænkeligt at én eller begge af de to potentielle tilgange skulle være som erstatning for argentineren.

Pep Guardiola og City har også været sat i forbindelse med blandt andre Aston VIlla-anføreren Jack Grealish.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE