Avis: Manchester-klubber og PSG slås om BL-profil

0
Avis: Manchester-klubber og PSG slås om BL-profil

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain, Manchester City og Manchester United er alle ude efter RB Leipzig-profilen Christopher Nkunku, som ønsker at skifte til sommer.

24-årige Christopher Nkunku har gang i en forrygende sæson i den tyske topklub RB Leipzig, hvor han både scorer mange mål og laver assists.

Alene i Bundesligaen er det blevet til 18 mål og 15 oplæg fra den franske offensivspiller, og det har fået flere storklubber til at spærre øjnene op.

Ifølge den franske avis L’Equipe er der især tre bejlere til Nkunku, som selv ønsker at forlade RB Leipzig til sommer.

Således skulle både Manchester United, Manchester City og PSG have angriberen på blokken, og det kan udløse en regulær budkrig.

Christopher Nkunku har ifølge Transfermarkt en værdi på 65 millioner euro, hvilket svarer til i omegnen af 483 millioner kroner.

Bundesliga-stjernen har været i RB Leipzig siden 2019, og hans kontrakt med tyskerne løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE