
Foto: Shutterstock
Manchester United jagter den portugisiske landsholdskeeper Diogo Costa, men FC Porto-spilleren har en frikøbsklausul på hele ca. 560 millioner kroner.
Til sommer har 32-årige David de Gea kontraktudløb med Manchester United, og der har længe været snak om, at klubben vil hente en ny keeper ind.
Og i den forbindelse er der flere meldinger, der peger på, at 23-årige Diogo Costa er et varmt emne på Old Trafford.
Men det bliver ikke billigt for United at købe den unge FC Porto-målmand.
Den portugisiske avis A Bola melder således, at Costa har en frikøbsklausul, der lyder på svimlende ca. 560 millioner kroner.
Vælger De Røde Djævle at benytte sig af den skyhøje frikøbsklausul, vil det gøre Diogo Costa til én af de dyreste målmænd nogensinde.
I denne sæson har keeperen samlet set spillet 25 kampe for FC Porto, hvor det er blevet til 13 clean sheets.
Hans kontrakt med portugiserne udløber i 2027.