
Foto: Unisport
Den 20-årige FC København-angriber Mikkel Kaufmann bliver angiveligt udlejet til den tyske 2. Bundesliga-klub HSV. Det skriver danske B.T. Sport.
Tilbage i januar 2020 skiftede Mikkel Kaufmann Nordjylland og AaB ud med FC København, hvor angriberen dog aldrig for alvor har formået at bide sig fast.
I 37 kampe for Superliga-topklubben er det således bare blevet til to scoringer, og det tager FCK nu konsekvensen af.
B.T. Sport skriver, at man udlejer den unge angriber til HSV i Tyskland, så han kan genfinde formen og forhåbentlig komme styrket tilbage.
Ifølge B.T. Sport har danskeren forladt FCK-træningslejren i Østrig for at rejse retur til Danmark, hvorfra han skal videre til Hamborg for at gennemgøre sit skifte.
I sin tid i AaB spillede Kaufmann 27 kampe for førsteholdet, hvor det blev til otte scoringer og to assists fra den fysisk stærke angriber,
Mikkel Kaufmann har en kontrakt med FC København, som løber frem til udgangen af 2024.