Avis: Modric kæmpede for ny Real Madrid-kontrakt

0
Luka Modric

Foto: Shutterstock

Luka Modric er fortid i Real Madrid efter sommerens klub-VM. Men hvis det stod til kroaten selv, så var han blevet i Kongeklubben. Det erfarer den spanske avis AS.

Real Madrid mister klubbens mest vindende fodboldspiller efter indeværende sæson, når sommerens klub-VM er færdigspillet.

Det står klart efter dagens pressemeddelelse fra Kongeklubben, hvor de oplyste, at midtbaneprofilen Luka Modric forlader klubben, og dermed ikke får forlænget sin kontrakt med yderligere et år.

Læs også: Luka Modric takker af: Real har ændret mit liv

Modric ønskede bestemt ikke at forlade Kongeklubben nu.

Ifølge den spanske avis AS, så var han meget interesseret i at fortsætte, og han gjorde meget for at imødekomme klubbens ledelse.

Også klubbens sandsynlige, nye cheftræner, Xabi Alonso, ønskede at beholde Modric i truppen i næste sæson, skriver avisen.

AS skriver, at Modric gjorde alt hvad han kunne for at overbevise klubbens ledelse om at blive.

Modric skulle angiveligt have tilbudt at sænke sin løn, acceptere en bænkplads samt at have været tålmodighed i forhold til ledelsens beslutning om hans fremtid.

Han håbede naturligvis, at de med arbejdsro ville kom frem til en konklusion om, at det ville give god mening at beholde den erfarne midtbanespiller i truppen til at styrke bredden og hjælpe de unge i truppen.

Men i sidste ende valgte ledelsen altså ikke at tilbyde Modric en ny kontrakt, og nu forventes det, at man vil bruge store summer på at forstærke midtbanen forud for den nye sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE