Avis: Mourinho vil hente Nemanja Matic til Roma

0
Avis: Mourinho vil hente Nemanja Matic til Roma

Foto: Shutterstock

José Mourinho vil efter sigende hente Nemanja Matic til Roma, efter midtbanespilleren også fulgte ham fra Chelsea til Manchester United. Det skriver Mirror. 

José Mourinho skal overtage jobbet som cheftræner i den italienske storklub AS Roma til sommer, og derfor er rygterne om, hvem han vil signe, begyndt at svirre.

Og portugiseren vil ifølge Mirror bruge sit første transfervindue på at hente én af sine “yndlingsspillere”, som også tidligere har fulgt ham.

Det drejer sig om den 32-årige midtbanespiller Nemanja Matic, der i øjeblikket tørner ud for Manchester United.

Her hentede Mourinho serberen fra Chelsea, hvor han tidligere havde været manager, og nu vil han altså bringe ham til den italienske hovedstad.

Matic har i denne sæson spillet 32 kampe for Ole Gunnar Solskjær og co. i alle turneringer, hvor det dog hverken er blevet til mål eller assists fra den defensive midtbanemand.

Hans kontrakt med United udløber i 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE