IFK Göteborg afviste fredag et bud på 10 millioner kroner på Lasse Vibe fra Reading. Nu prøver englænderne lykken igen.
Championship-klubben, Reading, smed fredag 10 millioner kroner på IFK Göteborgs bord på Lasse Vibe, men det bud matchede ikke svenskernes prislap på den danske landsholdsspiller.
Det har dog ikke fået englænderne til at trække sig. Ifølge BT er Reading nu kommet med et forbedret bud på 12 millioner kroner på Vibe, der scorede 23 mål i Allsvenskan i sidste sæson.
Avisen mener dog at vide, at også dette bud er for utilfredsstillende for svenskerne, hvorfor Reading må oppe sig endnu mere, hvis de vil have fingrene i 27-årige Lasse Vibe.