Dagens fodboldrygter – 30. januar 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Mandzukic, Reus og Lasse Vibe.

DANSKE FODBOLDRYGTER:
Ex-Superliga-bomber på vej retur til Danmark
KILDE: BT
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: 30-årige Thomas Dalgaard kan allerede være på vej retur til Danmark efter blot en halv sæson i udlandet, da Hobro IK har i sinde at leje sidste års topscorer i Superligaen i Heerenveen, som han skiftede til i sommerens transfervindue.

Millionbud på dansk landsholdsspiller
KILDE: GT
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: IFK Göteborg har modtaget et bud på omtrent 10 millioner kroner på danske Lasse Vibe fra Championship-klubben, Reading, men svenskerne har besluttet at takke nej til tilbuddet. Avisen, GT, forventer dog, at englænderne vil komme med et nyt og forbedret bud snart.

ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Arsenal prøver atter lykken med Mandzukic
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Arsenal forsøgte ihærdigt i sommer at hente den daværende Bayern München-angriber, Mario Mandzukic, til London, men kroaten valgte at skifte til de spanske mestre fra Atletico Madrid. Nu prøver Arsenal så igen. Ifølge Daily Express byder Arsene Wenger og co. 260 millioner kroner på 28-årige Mandzukic.

Spurs vil udnytte Stuttgart-interesse
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Tottenham vil udnytte Stuttgarts interesse i Younes Kaboul til at hente tyskernes 18-årige angrebstalent, Timo Werner. De hvidblusede fra London vil nemlig kombinere Kaboul og et uvist pengebeløb i et tilbud til Bundesliga-klubben, som så skal sende Werner, der allerede har spillet 51 kampe for Stuttgart, til White Hart Lane.

Chelsea og City kæmper om brasiliansk talent
KILDE: Calciomercato.com
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Chelsea og Manchester City kæmper ikke kun om det engelske mesterskab – de kæmper også om Fluminenses 17-årige midtbanetalent, Gerson, som også er på ønskelisten i Paris Saint-Germain, Juventus, Inter og Barcelona, der allerede har budt 133 millioner kroner på den unge brasilianer.

PL-klubber tilbudt forhenværende Manchester United-stjerne
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Både West Bromwich Albion og Hull City er blevet tilbudt Diego Forlan, der han en fortid i Manchester United, på en lånekontrakt for resten af denne sæson. Den 35-årige uruguayaner spiller for japanske Cerezo Osaka.

Coquelin underskriver ny Arsenal-kontrakt
KILDE: The Sun
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Francis Coquelin har underskrevet en ny langtidskontrakt med Arsenal, hvis man skal tro the Sun.

Chelsea byder på West Ham-profil
KILDE: The Sun
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Chelsea har udset sig West Ham-angriberen, Enner Valencia, som et transfermål, hvorfor de har et bud på 200 millioner kroner parat. Den 25-årige angriber fra Ecuador har spillet 23 kampe for West Ham i denne sæson.

TYSKE FODBOLDRYGTER:
Wolfsburg og Chelsea enige om Schürrle-pris
KILDE: Kicker
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Ivica Olic’ skifte til Hamborg SV har åbnet en dør på klem for Andre Schürrle, der efter alt at dømme er på vej til Wolfsburg fra Chelseas overskudslager. Ifølge Kicker er parterne blevet enige om en pris på 220 millioner kroner, og offensivspilleren vil få en kontrakt frem til 2019 i den tyske bilby.

Bayern har streget Reus på sin ønskeliste
KILDE: Bild
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Bayern München har streget Marco Reus fra sin transferønskeliste, da sydtyskerne mener, at de er fint dækket ind på de offensive positioner. Derudover skulle Dortmund-spillerens skadeshistorik skræmme de tyske mestre en smule, mens de ej heller ønsker at forværre sit i forvejen dårlige forhold til Borussia Dortmund endnu mere.

Dortmund har fundet Weidenfeller-arvtager
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: 34-årige Roman Weidenfellers karriere synger snart på sidste vers, hvorfor Borussia Dortmund er begyndt at lede efter en arvtager mellem stængerne. Ifølge L’Equipe er Saint-Etienne-keeperen, Stephane Ruffier, der er vurderet til 60 millioner kroner, et af topnavnene på Bundesliga-klubbens liste.

ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Roma lejer Doumbia i Rusland
KILDE: Sky Sports Italia
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Flere italienske medier skriver i dag, at AS Roma er blevet enige med CSKA Moskva om en aftale, der sender bomberen, 27-årige Seydou Doumbia, til Italien på leje de næste seks måneder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE