Avis: Philippe Coutinho er åben for januar-exit

0
Avis: Philippe Coutinho er åben for januar-exit

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-brasilianeren Philippe Coutinho er efter sigende åben for at forlade den catalanske storklub i indeværende transfervindue. Det skriver SPORT. 

29-årige Philippe Coutinho bliver i øjeblikket kædet kraftigt sammen med et snarligt FC Barcelona-exit, hvor især flere Premier League-klubber bliver nævnt.

Og nu lader det til, at den tidligere Liverpool-profil også selv er klar på at forlade sin nuværende arbejdsgiver i januar.

I hvert fald skriver den spanske avis SPORT, at Coutinho har meddelt Barca, at han er åben overfor at forlade klubben, hvis der kommer et attraktivt bud i januar.

SPORT melder, at offensivspilleren selv gerne vil retur til Premier League, men at hans høje løn kan betyde, at det ender med en lejeaftale.

Skulle Xavi og co. lykkes med at få afskibet den løntunge brasilianer, vil det hjælpe på klubbens økonomiske situation, der har gjort det umuligt at registrere Ferran Torres endnu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE