Medie: Vinicius Junior er åben for Real-exit

0
Vinicius Junior

Foto: Shutterstock

Real Madrids brasilianske stjerne, Vinicius Junior, har fået nok af klubbens fans og skulle derfor være klar til at forlade klubben.

Vinicius Junior har trukket mange overskrifter i den spanske presse igennem mange måneder, og nu bliver der på ny lagt brænde på bålet i forhold til et muligt Real Madrid-exit.

Real Madrid spillede i går sin første kamp på hjemmebanen Bernabeu, siden den nu tidligere cheftræner Xabi Alonso blev afskediget.

Det fik Real Madrids spillere at mærke, da holdets fans gennem stort set hele kampen piftede af spillerne. Den spiller som modtog flest pibekoncerter og buhråb var Vinicius Junior.

Brasilianeren har haft det svært i denne sæson med at genfinde sit tidligere storspil, hvilket også kan ses på hans statistikker, hvor han blot har scoret et mål i sine seneste 22 kampe for Kongeklubben.

I alt har han bidraget med seks scoringer og otte assists i sine 29 kampe for Real Madrid i indeværende sæson.

Vini: Ønsker ikke at spille, hvor fansene ikke ønsker mig

Vinicius Junior skulle efter den massive pibekoncert og buhråb nu have åbnet op for at han vil forlade klubben.

Han skulle have sagt følgende til sit bagland ifølge det spanske medie, Sport:

“Jeg ønsker ikke at spille et sted, hvor fansene ikke ønsker mig”.

25-årige Vinicius Junior har ellers tidligere flirtet med en kontraktforlængelse med Real Madrid, hvor parterne dog endnu ikke har kunnet nå til enighed om økonomien.

En afsked af Xabi Alonso havde dog, ifølge spansk presse, fået Vini på nye, positive tanker, men det fik gårsdagens oplevelse på hjemmebane altså angiveligt forpurret.

I øjeblikket af det seneste års tid er Vinicius Junior blevet sat i forbindelse med Premier League-storklubberne Manchester City og Chelsea FC, mens en fremtid i Saudi-Arabien også har været på tale.

Hans nuværende kontrakt med Real Madrid løber til sommeren 2027, og dermed vil sommeren 2026 være sidste udkald, hvis Real Madrid skal tjene mest muligt på et salg.

Ifølge tyske Transfermarkt ligger hans markedsværdi på 150 millioner euro, svarende til 1,1 milliarder kroner.

Officielt: AGF gafler norsk keeper
Avis: Man. United og Spurs slås om Juventus-spiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE