Avis: PL-klubber er lune på Y. Poulsen

0
Avis: PL-klubber er lune på Y. Poulsen

Foto: Shutterstock

Premier League-klubberne Everton og Newcastle viser interesse for den danske landsholdsprofil, Yussuf Poulsen, der spiller i RB Leipzig.

Yussuf Poulsen kan være én af de næste, danske landsholdsprofiler, der skifter til en Premier League-klub.

I hvert fald bliver den danske RB Leipzig-angriber kædet sammen med Everton og West Ham.

Det er avisen Daily Express, som skriver, at Poulsen er et varmt navn, og interessen blev specielt ikke mindre efter sidste sæson, hvor han scorede 15 mål i Bundesligaen.

Yussuf Poulsen har tidligere fortalt i et interview med Tipsbladet, at han drømmer om at spille i Premier League en dag, men at han samtidig heller ikke ønsker at træde et skridt ned ad karrierestigen.

Det kan meget vel udelukke Newcastle, som ikke har været i nærheden af de europæiske pladser i flere år.

Omvendt kunne Everton godt matche på den profil, men Poulsen bliver bestemt ikke billig for englænderne.

Den 25-årige dansker forlængede senest sin kontrakt i marts måned i år, og den nuværende kontrakt med tyske RB Leipzig gælder frem til sommeren 2022.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE