Premier League-storklubben Manchester United kan miste Kobbie Mainoo i dette transfervindue, hvor én af klubbens konkurrenter overvejer at byde på ham.
Kobbie Mainoo er trods sine bare 19 år en vigtig spiller for Manchester United, hvor han huserer på midtbanen.
Og nu kan The Times berette, at en anden storklub er ude efter at hente den engelske landsholdsspiller.
Ifølge avisen drejer det sig om Chelsea, der er klar til at byde på Mainoo allerede i denne måned.
Meldingen kommer på baggrund af andre meldinger om, at stortalentet kan blive solgt af Manchester United.
Tidligere har det også forlydt, at forhandlingerne om en forlængelse af Mainoos kontrakt med United er gået i stå.
I denne sæson har englænderen spillet 17 kampe for De Røde Djævle, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.
Kobbie Mainoo har kontrakt med United frem til sommeren 2027.