
Foto: Shutterstock
Paris Saint-Germain er efter sigende klar til at sælge den 30-årige superstjerne Neymar, hvis det rette bud kommer. Det skriver det franske medie L’Equipe.
For et års tid siden skrev den brasilianske landsholdsprofil Neymar under på en ny kontrakt med Paris Saint-Germain, der binder ham til klubben frem til sommeren 2025.
Men allerede nu kan kantspilleren være på vej videre, for ifølge L’Equipe er PSG villige til at sælge ham denne sommer.
Avisen skriver således, at Ligue 1-giganten er klar til at sælge Neymar, hvis det retter bud kommer på bordet.
Selv ønsker den tidligere FC Barcelona-stjerne dog ikke at forlade PSG, hvor han har været siden sommeren 2017.
I denne sæson har Neymar samlet set optrådt 28 gange for den franske topklub, hvor han har leveret 13 mål og otte assists.
Alt i alt står den rutinerede brasilianer noteret for 144 kampe, 100 mål og 60 assists for Paris Saint-Germain.