
Foto: Shutterstock
Ifølge den spanske sportsavis Marca, så har Paris Saint-Germain sat en pris på Kylian Mbappé, der lyder på 250 millioner euro, hvis Real Madrid skal købe ham fri.
Dette beløb forsøger hans mor og agent samt en anden repræsentant, Kia Joorabchian, at forhandle ned for at gøre det mere appetitligt for Real at købe Mbappé denne sommer.
Lige nu arbejder tiden positivt for Real Madrid, eftersom at de allerede skulle have en aftale på plads med Mbappé fra sommeren 2024.
Men PSG ønsker naturligvis at få et større beløb for den franske superstjerne, og dermed er de nødt til at sælge franskmanden inden dette transfervindue smækker i.
PSG skulle angiveligt have forsøgt at presse Real Madrid til at reagere hurtigere ved at informere om buddet fra Al Hilal på 300 millioner euro samt nævne FC Barcelona som mulig bejler også, selvom franskmanden allerede skulle have afvist disse klubber i sidste uge.
Reals rutinerede præsident, Florentino Perez, forholder sig dog roligt og ved at Mbappé helst vil til Kongeklubben, hvorfor han i øjeblikket sidder med de bedste kort på hånden.
Ved at trække tiden, kan han sikre en så lav transfersum til PSG som muligt i sidste ende.
Ifølge rygtebørsen forventes det, at parterne når til enighed om prisen inden for den næste uge.